Mad og drikke

Dagligvarer og markeder

Restauranter

Barer

Vingårde

  INDKØB AF DAGLIGVARER I er i en region, hvor de stadig mener det alvorligt med siestaen. Langt de fleste forretninger er lukket mellem ca. kl. 14 til 17.Der er kun få muligheder for indkøb i Molina. Over for kirken er der noget, der ligner en kiosk, hvor de har ganske få varer. Fx brød, aviser, tobak, lidt konserves, postkort m.v. Ikke langt fra kiosken er der et apotek, posthus og en benzintank i byen. Endelig et værksted som for en billig penge gerne sørger for at skifte olie på bilen – men jeg har også fået lavet større ting. Om lørdagen er der som regel et lille marked (hvor der også plejer at dukke en slagterbil op) og så kommer der et par gange om ugen en frugt- og grøntsagssælger gennem hele byen. Han annoncerer højlydt for sine varer, så ingen er i tvivl om, hvornår han er der.Et egentlig supermarked skal man til Castelvecchio-Subequo for at finde. Det ligger umiddelbart efter man er kommet til byen (fra Molina). Der findes de mest basale varer, men også en slagter og en charcuteriafdeling. Vin- og grøntsagafdelingen er ikke noget at skrive hjem om. Det er i denne by, den nærmeste bank (og Bancomat) er. Der er også en række andre mindre forretninger rundt omkring.Det nærmeste større sted er i Raiano. Der ligger Conad, som bl.a. sælger regionens specialiteter, fx trøfler, lokale oste mv. Man skal igennem hele byen og ud af den – og så ligger supermarkedet til venstre ved (så vidt jeg husker) 2. rundkørsel.
Se evt. her.
Drejer det sig om storindkøb, er der COOP i Sulmona. Det er det eneste sted, hvor de ikke holder lukket i siestaen og i øvrigt også har åbent om søndagen. Den er nem at finde, idet den ligger på venstre side kort tid efter man er kommet forbi ”Velkommen til Sulmona”-skiltet. Den ligger i et center, som rummer adskillige forretninger af stort set enhver art – og ligner det, man kan finde i Glostrup Storcenter eller lignende steder. Se evt. her.

Endelig er der det sjoveste – hver onsdag og lørdag er der det store marked i Sulmona, som stilles op på den fantastisk smukke Piazza Giuseppe Garibaldi. Her fås naturligvis alt mellem himmel og jord – også lokale varer fra Abruzzerne. Vær opmærksom på, at der på pladsens sydlige langside er et underjordisk parkeringsanlæg.

VEJEN TIL SULMONA

– husk at dreje til højre lige efter SS17, ellers kommer du ud på byens omfartsvej

Check også siden hos med detaljerede oplysninger om områdets byer


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *